OM NØRDEFAR

Bag Nørdefar står jeg, Mads Bjerregaard Lind, som brænder for godt håndværk i køkkenet og for at lære fra mig. Jeg afholder pizzakurser i Herning med fokus på ægte håndværk og gode råvarer.

Nørdefar er opstået ud fra en nysgerrighed og kærlighed til godt håndværk i køkkenet.

Det hele startede i 2020 med surdej – ligesom for så mange andre. Det begyndte som en hobby, men udviklede sig hurtigt, og jeg endte med at sælge surdejsbrød til lokale butikker. Herfra tog interessen for pizza for alvor fart.

Jeg begyndte at nørde teknikker, se utallige videoer og bruge timer i køkkenet på at forstå, hvordan man laver den perfekte pizza. Valget faldt naturligt på den napolitanske pizza – både på grund af historien, håndværket og ikke mindst smagen.

I dag er det den passion, jeg gerne vil give videre.

Mads Bjerregaard Lind fra Nørdefar – pizzakursus i Herning

Pizzakurserne i Herning er skabt for at vise, at det faktisk ikke behøver være svært. Med de rigtige teknikker og råvarer kan alle lære det – og det vigtigste er, at det er hyggeligt undervejs.

På kurset arbejder vi sammen, stiller spørgsmål og har det sjovt. Stemningen er afslappet og uformel, og der er plads til både fejl og grin.

Mit mål er, at du går herfra med ny viden, en god oplevelse – og modet til selv at kaste dig ud i pizzabagning derhjemme.

For i virkeligheden er det ikke så svært.

 

Klar til at prøve det selv? Se ledige pizzakurser her.